Håndklæde med navn

En ikonisk klassiker
De populære håndklæder med indvævet navn er designet af Bent Georg Jensen i 1970 og hed dengang Tern. Siden sin lancering har navnefrottéen fået status som en ægte klassiker i kollektionen. Vi har derfor udvidet sortimentet med en række håndklæder med faste budskaber – særligt velegnede som gaveidéer eller som unik selvforkælelse. Alle navne er indvævet i vores stilfulde badehåndklæde som fås i en stilfuld skifergrå farvekombination i størrelsen 70x140 cm.

I 1970’erne prydede de ikoniske navnehåndklæder badeværelser rundt omkring i landet og tillod alle i familien sin egen lille private ejendom. Dengang var det navne som Henrik og Pernille, der pyntede det enkle, stribede håndklæde, som vi navngav Tern. Senere genopstod det populære design, da vi relancerede navnehåndklædet i 2013 i anledning af Bent Georg Jensens 90-års fødselsdag. Dengang var tanken, at det ikoniske design kun skulle være i kollektionen i en kortere periode. Navnehåndklædet viste sig dog at være så populært, at vi siden dengang har haft fire årlige leveringer. I dag er der ingen tvivl om, at navnehåndklædet har indtaget en status som klassiker i vores kollektion. Navnehåndklædernes elegante design gør dem desuden nemme at matche med kollektionens øvrige håndklæder, gæstehåndklæder, badehåndklæder, vaskeklude og bademåtter.

 

Til livets mange fejringer
Siden sin lancering er navnehåndklædet blevet en designfavorit, som mange husker og selv har haft. Med tiden har vi oplevet, at navnehåndklædet også er blevet en ganske populær gaveidé. Et kvalitetshåndklæde med et valgfrit navn, kælenavn m.m. er en særlig gave, som kan være et minde i mange år frem. Et navnefrotté er en oplagt gaveidé til særlige anledninger som Mors dag og Fars dag eller ved livets helt store begivenheder såsom bryllup, dimission, jubilæum eller fødselsdag. De unikke håndklæder bliver hurtigt et minde, som modtageren kan gemme og have med sig i mange år frem. En unik gave, der spreder glæder og både pynter og tørrer godt.

 

Bestilling af navnefrotté
Uanset om du vælger at få indvævet dit eget navn eller navnet på din båd, virksomhed, partner eller noget helt femte gør vi opmærksom på, at der indvæves med versaler. Skal du have fingrene i et af de populære navnehåndklæder, beder vi dig desuden om at holde øje med vores bestillingside, hvor vi annoncerer, hvilke bestillingsdatoer der gør sig gældende. Håndklæderne produceres kun på ordre, da væven skal sættes op til hvert enkelt bestilte navn. Denne proces er tidskrævende, hvorfor der er faste datoer for, hvornår bestilling senest skal foregå.

 

Vask og pleje
Vil du gøre lidt ekstra for dit navnefrotté og sikre dig, at tørreegenskaberne er helt i top allerede fra start? Så anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i 1 time, før du tager det i brug første gang. Efter iblødsætningen vasker du håndklædet ved 60°C. Denne procedure vil tilmed få løkkerne til at låse sig sammen og minimere risikoen for trådudtræk. Vi fraråder altid at bruge skyllemiddel, når du vasker dine håndklæder. Skyllemidlet lægger sig som en hinde rundt om fibrene, og det bevirker, at tørreevnen reduceres.