Puder og Plaider

Forny din bolig med lækre puder og plaider, som bringer smukke tekstiler og strik helt ind i sofaen og soveværelset og i al deres enkelhed udstråler luksus og kvalitet.  

Kollektionen af puder og plaider fra Georg Jensen Damask er kreeret med tanke på et klassisk, skandinavisk udtryk, som passer perfekt til moderne boligindretning og skaber en raffineret stemning. Væveteknikker, strik og designs trækker på århundreders erfaring med kvalitetsgarner og udsøgt håndværk kombineret med designeres forståelse af materialer og æstetik. De forskellige strukturer, materialer og farver er nøje udvalgt, så de komplementerer hinanden. Det er derfor en oplagt mulighed at kombinere de enkelte dele på kryds og tværs.

Som en særlig service kan du uden merpris få specialsyet puder i de aktuelle tekstildesigns fra vores kollektion, hvis du har et favoritmønster eller vil give en unik gave.