Vask ved 60°C. Hvidt sengetøj tåler vask ved 95°C.
Thread Count 220
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Sengetøjet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring af sengetøjet, da det giver et glattere resultat og er bedre for miljøet.
De første gange du vasker dit sengetøj vil du måske opleve det krøller lidt, men det bliver glattere i brug når fibrene er blevet bearbejdede.
Ønskes et glat og blank udtryk anbefales strygning.
Beskrivelse
Design Arne Jacobsen
Eksklusivt dobbeltdynesengetøj i en klassisk mørkeblå farve og et tidløst design af den ikoniske arkitekt Arne Jacobsen. Mønstret tager udgangspunkt i en geometrisk leg med det græske bogstav ypsilon og er med sit på samme tid stringente og organiske udtryk behageligt for øje og sind.
I farven Navy Blazer er det eksklusive sengetøj en tidløs tilføjelse til soveværelset. Den noble mørkeblå farve er ikke alene fuld af raffinement. Farven forbinder sig også til nattemørket, så sengetøjet får en beroligende virkning, der sammen med den enestående kvalitet skaber grundlaget for en god nattesøvn. Et lagen fra Georg Jensen Damask i en solid lærredsvævning fuldender udtrykket.
Motivet stammer fra en af Arne Jacobsens skitser, der er fundet frem fra gemmerne af den verdenskendte danske arkitekts barnebarn, Tobias Jacobsen. I samarbejde med Georg Jensen Damask er det formfuldendte mønster fra 1950’erne foreviget på sengetøjet YPSILON, der med sin lethed og harmoni hylder Arne Jacobsens designarv.
Klassisk design i en raffineret farvetone, der skaber en afslappet stemning i soveværelset. Bemærk, med et dobbeltdynesæt fra Georg Jensen Damask følger der både dynebetræk og to hovedpudebetræk med. Fuldend opredningen med et af kollektionens lærredsvævede lagner, der bliver siddende i folderne og tager sig smukt ud.
YPSILON designet fås også til baby og junior.
Arne Jacobsen lægger derudover navn til en kollektion af duge, bordløbere, dækkeservietter og viskestykker, der på samme vis udspringer af hans efterladte skitsesamling.