Vinduge

Marie von Ahm (f. 1980) er født og opvokset i Danmark, men bor i dag i Barcelona. Herfra driver hun sit eget konsulentbureau, hvor hun rådgiver nogle af de største europæiske vinbrands.
Desuden har hun, siden 2007, været den første dansker, der er blevet permanent medlem af det prestigefyldte Le Grand Jury Européen. Marie von Ahm har interesseret sig for vin siden hun var 15 år gammel. Vinen er hele hendes verden både privat og professionelt. Når hun rejser er det altid med blokken i tasken – og danske og udenlandske medier nyder godt af, når hun skriver medrivende artikler om sin passion for vin. Gennem tiderne både til Gastro og Fine Magazine, men også som vinblogger på Føtex.dk
Marie er idékvinden bag vindugene, og har været omdrejningspunktet i tilblivelsen, der krævede de bedste korttegnere før vi kunne printe på vores damaskduge. I alt blev det til 6 vinduge, der i dag bruges af professionelle til vinsmagninger, præsentation på messer og i deres gård- og slotsbutikker. Foruden, selvfølgelig også på private borde hos dem, der deler Maries passion for vin.