Taffel dugen

Borddækningens kunst

Et smukt og veldækket bord er værtens måde at sige velkommen på. Som gæst føler man sig med det samme hjemme, hvis der står et veldækket bord klar til at modtage én. Omhu og omtanke i borddækningen viser gæsterne, at de er noget særligt. At de er ventet med glæde. At dække bordet med hvid dug og foldede servietter er som at genoplive nogle gode gamle dyder, som vi har tabt eller glemt i en travl hverdag.
Designer Margrethe Odgaards egen fascination af borddækningens kunst startede i sin tid med en nysgerrighed for foldningen af servietter og den kulturelle arv, der ligger i servietten som en del af bordets klæder, og som en videreudvikling af Margrethe Odgaards foldning af servietter og tanker om deres betydning, fulgte en interesse for selve borddækningen. I sin research efter viden om borddækning som et håndværk og en ekspertise kontaktede Margrethe Kongehuset, hvor traditionerne er bevaret gennem århundreder.

I træning hos Hoffet
På nærmeste hold fik Margrethe Odgaard lov til at følge de kongelige taffeldækkere i to dage, mens de dækkede op til nytårstaffelet i 2014. Baseret på Det Kongelige Danske Hofs traditioner og ekspertise inden for borddækningens disciplin, voksede linjerne for TAFFEL-designet frem. TAFFEL er inspireret af kernen af vores historie for borddækning som en beskyttet disciplin i kongehuset, men også af vores måde at dække bord på, som den er bevaret i folkekulturen. Vi dækker bord i dag, som vi har gjort gennem generationer. Kongelig eller ej.

Vævede linjer som guideline til borddækningen

Vores måde at dække bord på følger et særligt mønster. Et mønster, Margrethe Odgaard gentager i TAFFEL designet
som en gentagelse af vores historie, og som gør os bevidste om de ubevidste adfærdsmønstre, der ligger i os, når vi dækker bord.
Vævetegning af Margrethe Odgaards design med plads til seks kuverter.
Vævetegning af Margrethe Odgaards design med plads til seks kuverter.
Designets linjer er tænkt som guidelines for borddækning, der taler til os fra tidligere tider. Som en hvisken i øret, hvis man har brug for det. De larmer ikke, for det er livet omkring bordet, der skal overdøve designet. De er blot de underliggende linjer, som er med til at skabe det smukke bord. Det er dog livet omkring bordet, som er det vigtigste for Margrethe Odgaard, ikke selve designet. TAFFEL er en hyldest til samværet omkring bordet, ikke kun det veldækkede bord. Linjerne er med til at sætte nogle rammer, nogle former. De har en funktion, som er at føre folk sammen. Resten af borddækningen er op til dig.
TAFFEL er en kollektion af duge og servietter med indvævede mønstre, som er optegning til borddækning og foldning af servietter. Kollektionen er ikke designet for at dække det perfekte bord, men inspiration til at skabe rammen for et godt måltid med familie og venner.

Se filmene her nedenfor og prøv det derhjemme.

TAFFEL DUGEN

Designer Margrethe Odgaard dækker TAFFEL bordet, som er en hyldest til at gøre sig umage. At gøre måltidet til en særlig stund, hvad enten du dækker bordet til spaghetti bolognese eller til bryllup.



TAFFEL FOLD 01

TAFFEL FOLD 01 er en klassisk servietfoldning, som også kaldes Bishop.



TAFFEL FOLD 02

TAFFEL FOLD 02, som også kaldes Tavern, er en foldning, som står graciøst på bordet.




TAFFEL FOLD 03

TAFFEL FOLD 03 er en foldning, der ligner et blad. Derfor er den også kendt som Leaf.



Tilknyttet fil: Se TAFFEL Manual (779 kB)
TAFFEL er desværre ikke længere i vores kollektion. Vi skal fra tid til anden gøre plads til nye designs i kollektionen, men både dug og servietter ligger trygt i vores arkiv - klar til at blive relanceret når tiden er rigtig. Historien er dog lige relevant om man dækker bordet med TAFFEL eller et helt andet design fra kollektionen.

Se alle dugene i vores nuværende kollektion.