Det dækkede bord er stedet, vi alle samles. Det er her, vi viser gæsterne, at vi har gjort os umage for at gøre middagen til noget særligt
– uanset om det gælder livets store begivenheder, årets højtider eller en afslappet hverdagsaften rundt om bordet.
Dit valg af dug, farver og materialer er med til at sætte stemningen og skabe den helt rigtige ramme for en mindeværdig stund for dig og dine gæster.
Vi elsker at inspirere til en smuk borddækning, hvor gæsterne kan sætte sig ved et veldækket bord og nyde maden og atmosfæren.
Alt det, du har gjort dig umage med. Skal bordet dækkes med farvestrålende stofservietter eller den klassiske hvide?
Måske skal bordløberen gøre middagen intim som samlingspunkt mellem to personer? Eller er der lagt op til hygge på en hverdagsaften med dekorative dækkeservietter?
Vi guider dig til at gøre både de store og små fester stemningsfulde.
Få inspiration til alt fra servietfoldning, blomster og lys, når vi viser dig, hvordan enhver anledning kan piftes op med velvalgte tekstiler på bordet.
Der er så meget, der er værd at fejre. Og når det gælder fødselsdagen og brylluppet, julen og påsken, har flere af dugene i vores kollektion en særlig plads i mange hjerter. Måske også i dit?
Når familien holder fødselsdag, er H.C. ANDERSEN dugen for mange en klassiker, som glæder både børn og voksne.
Selve designet med H.C. Andersens papirklip går helt tilbage til 1920’erne og er fuld af eventyrlig fortælleglæde, som man kan gå på opdagelse i.
Og tænk engang. Det var lige præcis denne dug, der i 1951 førte til vores samarbejde med det danske kongehus.
I dag fås det skønne H.C. Andersen design også som dækkeserviet, så bordet kan få et eventyrligt strejf – både ved små og store anledninger. Få historien om H.C. ANDERSEN dugen.
Man siger, julen er hjerternes fest. Og JULEDUGEN er elsket for sit smukke og enkle design med det flettede julehjerte, som har gjort den til en uundværlig del af julen i mange hjem.
Motivet er designet af Bodil Bødtker-Næss i 1975 og lader julestemningen brede sig på et splitsekund, når dugen er med til bords.
Vi har ladet os fortælle, at det er en dug, der går i arv. Så bliver det ikke større. Siden dugens lancering er der også kommet dækkeservietter, bordløbere og juletræstæpper til i det velkendte motiv.
Oplagt i juledagene – og til at skabe en rød tråd mellem julens design.
Påsken er anden højtid, der samler flere generationer og gode venner omkring bordet.
I 1978 så endnu et signaturdesign i damaskkollektionen dagens lys med Bodil Bødtker-Næss’ stiliserede kyllinger og æg, som for mange hører påsken til.
PÅSKEDUGEN er et smukt underlag for påskens pynt og traditioner og en sand forårsbebuder, som skaber glæde år efter år.
Og glem ikke at PÅSKEDUGENs stemningsfulde design også fås som dækkeserviet og bordløber – perfekt som alternativ til borddækningen med dug.
Den er ganske enkelt svær at undvære. Den klassiske hvide dug, der altid klæder bordet smukt og elegant på, og som du kan bruge i en helt minimalistisk opdækning – eller som det rolige element til farverige fester.
Derfor har vi altid flere hvide duge at vælge imellem i vores kollektion. Det er dugen til bryllup, barnedåb og konfirmation. Dugen, der aldrig går af mode.