Jeg har stor respekt for de traditionelle håndværksmæssige færdigheder inden for mit fag. Det er sådan, jeg er skolet, og det er mit udgangspunkt, når jeg laver smykker. For mig handler det om at forarbejde et metal. Strække det, bøje det, hamre det, smede det og valse det til en form, der til sidst bliver til et smykke. Det er balancen mellem materiale, håndelag, komposition og brugen af værktøj, der kan drive metallet et spændende sted hen.

Jeg stræber efter at lave et produkt, som udstråler kvalitet. Hvor man kan fornemme, at der virkelig er arbejdet med det. At forarbejdningen har frembragt det smukkeste, som råmaterialet tillader. Mine smykker skal også signalere, at der ligger et håndværk bag, og det synes jeg, man gør, ved at have styr på sin finish. For mig er godt håndværk, når et produkt kan tale for sig selv og udstråle kvalitet, og samtidig fortæller om sin tid, og signalerer, at det aldrig vil forgå.

Jeg er stolt af at beherske guldsmedhåndværket. Det er mit grundfundament i livet. Jeg har fået en forståelse for formgivning og brug af værktøj helt generelt, og derfor var det oplagt, at jeg for nogle år siden fik lyst til at udforske nye materialer. Da jeg gik i gang med at lave træsnit, føltes det som en direkte forlængelse af arbejdet med smykker. Det var stadig noget med at bruge værktøj, formgivning og håndelag. Og så fremkalder jeg jo resultatet ved at fjerne materialet. Jeg laver et negativ, som jeg trykker. Det er så tilfredsstillende at se motivet vokse op af træpladen.