Jeg boede i Frankrig i et år efter 9. klasse for at lære sproget. I marts stod gadesælgerne i gule boder rundt omkring i Paris og solgte små bundter af påskeliljer, der var bundet så stramt, at de lignede mikrofoner. Sælgerne så nok bare en mulighed for at tjene penge, men for mig var det en fantastisk scene, som udspillede sig, når de stod og råbte efter kunder – blomsterne var så smukke. På en tur til Sydfrankrig opdagede jeg mimoser for første gang. De gror, som birketræer gør i Danmark. At opleve et mimosetræ en eftermiddag, hvor forårssolen har stået og varmet hele dagen, så der pludselig vokser en stor gul sky på træet, er fantastisk.

Det var i Frankrig, at min fascination for blomster for alvor begyndte at vokse. Det var også her, jeg blev samler af antikke ting. Jeg fandt så mange skønne skåle, kopper, tallerkner og vaser på markederne. Da jeg begyndte at arbejde med blomster og dekorere borde var det ofte med udgangspunkt i en vase eller skål, jeg havde fundet. Jeg ledte efter en måde, hvorpå jeg kunne tilføje noget til de ting, jeg havde samlet, og da jeg forenede blomster og antikviteter, blev jeg klar over, at det var det, jeg kunne bidrage med.

Når jeg skal finde blomster til et bord, jeg skal dække, vælger jeg oftest dem, der har en betydning for mig. Som vækker minder ligesom påskeliljerne og mimoserne fra Frankrig. En tredje favorit er liljekonvallen, en sød, lille og duftende blomst, som jeg såede med min farmor, da jeg var barn. Eller georginer, som jeg fik lov til at plukke i kæmpestore mængder, da jeg arbejdede for Camilla Plum, og bagefter fyldte en terrin fra 1800-tallet til randen med. Når jeg ser en blomst, som rammer mig, bliver jeg helt høj. Jeg får lyst til at tage den med hjem og sætte mit præg på den. Det er altid en intuitiv proces, jeg planlægger aldrig, hvilken blomst jeg skal vælge på forhånd.