_Alt_text

DESIGNERE

Bent Georg Jensen

Væver og tekstilingeniør Bent Georg Jensen (1923-2014) har spillet en vigtig rolle for Georg Jensen Damask. Som søn af ejer-familien tog han allerede som 10-årig på væverskole i sommerferien og fik sidenhen en formel væveruddannelse, blandt andet fra Tekstilinstituttet i Borås i Sverige. Som ganske ung overtog han ansvaret for virksomheden, i 1945 trådte han ind i bestyrelsen og i 1947 blev han direktør.
Bent Georg Jensen satte design på dagsordenen og etablerede samarbejder med kendte vævere som Bodil Bødtker-Næss, John Becker og Vibeke Klint til at udvikle nye mønstre. Han udtænkte nye strategier for damaskvævning, bestilte automatvæve fra England og franske jacquardvæve fra Frankrig og kunne i 1963 indvie en ny fabriksbygning. Frem til 2011 udviklede han desuden selv adskillige mønstre og design, hvoraf køkkenhåndklædet 1959 og viskestykket Abild fortsat er i kollektionen.
Bent Georg Jensen var medlem af det første rådgivningsudvalg for tekstillinjen på Kunsthåndværkerskolen i Kolding.
PRODUKTER DESIGNET AF

Bent Georg Jensen