_Alt_text

Materialer

 

MATERIALER I DEN BEDSTE KVALITET
Vores tekstiler væves i de bedste kvalitetsgarner. Kun en lille del af den bomuld, der bliver dyrket i verden, er i en kvalitet, der imødekommer vores krav. Vi benytter primært egyptisk bomuld, fordi det har de længste og stærkeste fibre, som bliver til den fineste tråd.

NATURLIGE MATERIALER
Vi væver tekstiler af naturligt fremstillede materialer; bomuld, hør og uld.

RENE MATERIALER
Vi væver sjældent flere materialer sammen i ét produkt. Når materialerne bruges alene, kan de lettere recycles og genanvendes til nye tekstiler.

ØKOLOGI
Vi bruger allerede økologisk bomuld i en del af vores produkter, og vi arbejder mod, at mere og mere af den bomuld, vi anvender, skal være certificeret økologisk.
Økologisk bomuld er lavet af ikke genmodificerede planter, uden brug af kunstgødning eller pesticider. Økologisk bomuld hjælper med at fremme og forbedre biodiversitet og biologiske kredsløb.