Vævet af 100% egyptisk, dobbelttvundet kæmmet bomuld
Vask ved 60°C. Hvide damaskduge tåler vask ved 95°C.
De opgivne mål er mål efter vask
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask. Vi anbefaler hængetørring af duge, da det givet et glat resultat og er bedre for miljøet.
Husk at følge vaskanvisningen da vask ved netop 60 °C får bomulden til at åbne sig og blive vasket ren. Mange tror de skåner dugen ved at vaske ved 40°C, men produkterne er lavet til at holde til en højere temperatur.
Valg af størrelse på dugen afhænger af, hvor meget nedhæng du ønsker. Vi anbefaler 20-25 cm i enderne af bordet for at få det smukkeste fald.
Tip: For at få en glattere dug, anbefaler vi at vaske dugen med lav hastighed på centrifugeringen – maks. 600-800 omdrejninger. Hæng efterfølgende dugen til tørre, og stryg den, mens den stadig er fugtig.
Beskrivelse
Design: Jette Nevers
En raffineret, rund damaskdug, der inviterer vinteren med til bords i form af de fineste, stiliserede snefnug. Fortolkningen af snefnuggets geometri er dog så stram, at dugen også kan benyttes på andre tider af året, hvor den hvide dug løfter borddækningen og stemningen.
SNEFNUG dugen er designet af tekstilkunstner Jette Nevers, der står bag flere geometriske tekstilmønstre for Georg Jensen Damask. Med inspiration fra snefnuggets renhed og stille væren i verden har hun skabt et design, hvis enkelthed og stramme udtryk skaber ro på bordet.
Tilbage står damaskdugen som et studie i hvidt. Et blankt lærred, der ikke kalder på en særlig indretningsstil, men fuldendes i opdækningen med tilbehør efter humør, årstid og måltid.
SNEFNUG dugen er den eneste runde dug, der findes i to størrelser. Vi anbefaler et nedhæng på 20-25 cm for det smukkeste fald. Det elegante SNEFNUG design gør den runde dug til et stilfuldt indslag i borddækningen – uanset anledningen. Matchende stofservietter fuldender udtrykket.