Vævet af 100% egyptisk, dobbelttvundet kæmmet bomuld
Vask ved 60°C. Hvide damaskduge tåler vask ved 95°C.
De opgivne mål er mål efter vask
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask. Vi anbefaler hængetørring af duge, da det givet et glat resultat og er bedre for miljøet.
Husk at følge vaskanvisningen da vask ved netop 60 °C får bomulden til at åbne sig og blive vasket ren. Mange tror de skåner dugen ved at vaske ved 40°C, men produkterne er lavet til at holde til en højere temperatur.
Valg af størrelse på dugen afhænger af, hvor meget nedhæng du ønsker. Vi anbefaler 20-25 cm i enderne af bordet for at få det smukkeste fald.
Beskrivelse
Design Bodil Bødtker-Næss
Arbejdet med PÅSKEDUGEN blev opstartet i 1978 og designet er stadig en klassisk forårsbebuder med sine stiliserede kyllinger og æg, som hører højtiden til. Dugen er relanceret i en blid gul nuance, der ikke alene spejler nutiden, men rækker langt ind i fremtiden.
Motivet er designet af Bodil Bødtker-Næss, som var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne, og som også står bag det klassiske julehjertemotiv, der er et signaturdesign i damaskkollektionen. Det smukke påskemotiv besidder takket være sin grafiske enkelthed samme tidløse elegance. Med sin raffinerede gule farve danner den runde påskedug ikke alene den perfekte baggrund for påskefrokostens pynt og traditioner, som samler generationer ved bordet. Den bliver også i sig selv en tradition, som det er en glæde at finde frem i påsketiden år efter år.
Dugen har en diameter på 165 cm, og med et anbefalet nedhæng på 20-25 cm passer den således til et bord med en diameter på op til 120 cm. Det smukke mønster spreder påskestemning i borddækningen – uanset om den er på bordet i hverdagen eller til den traditionelle påskefrokost. Matchende stofservietter fuldender udtrykket.
Påskedesignet fås også som bordløber og dækkeserviet.