• 60 dage bytteret
  • Bytteret i 10 butikker
  • Fri fragt ved køb over 600 kr.
  • Levering 1-2 dage
Vælg sprog

Kongelig Hofleverandør


Vi er meget stolte af prædikatet, Kongelig Hofleverandør. Som Kongelig Hofleverandør er Georg Jensen Damask på den eksklusive liste over de virksomheder, der har "en langvarig og regelmæssig samhandel med det danske kongehus".

Vores samhandel med Kongehuset startede tilbage i 1952, da Dronning Ingrid bestilte vores H.C. ANDERSEN dug. Siden er det blevet til adskillige kongelige leverancer og samarbejder, såvel nationalt som internationalt. Foruden de bestillinger, der med jævne mellemrum kommer fra både Kongehuset i Danmark og udlandet, arbejder vi også med særlige udviklingsprojekter til bestemte formål for disse.

2015

Håndvævede viskestykker i designet PUK, til Marselisborg i anledningen af Hendes Majestæt Dronningen II 75-års fødselsdag.

2013

VIP inventar løsning til EH-101 Augusta-Westland Merlin helikopter som Hendes Majestæt Dronning Margrethe ll anvender.

2012

Damaskduge og servietter designet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, i anledning af Hendes Majestæts 40-års regeringsjubilæum. Designet indeholder elementer fra Elefantordenen og rigsvåbenet, og anvendes i forbindelse med nytårskuren som hvert år afholdes i Christian den VII’s Palæ på Amalienborg.

2010

Monogramdug i anledningen H.K.H. Kronprinsesse Victoria og H.K.H. Prins Daniel's bryllup den 19. juni 2010. Gaven var fra H.M. Dronning Silvia og H.M. Kong Carl XVI Gustaf af Sverige. Dugen er designet af H.M. Dronning Silvia i tæt samarbejde med den danske designer Diana Holstein. Den blev leveret i et smukt skrin udført af ædeltræ med monogram på låget.

2006/2007

Damaskduge, servietter og dækkeservietter designet af Hendes Majestæt Dronning Silvia af Sverige og den danske designer Diana Holstein til den internationale spejderbevægelse, The World Scout Foundation, i anledning af Hans Majestæt Kong Carl XVI Gustaf af Sveriges 60 års fødselsdag og 100 året for den internationale spejderbevægelses grundlæggelse.

2006

Bispekåbe til Ålborg Stift designet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

2005

H. C. ANDERSEN-DUG til Hendes Majestæt Rania Al-Abdullah af Jordan.

2005

Monogramdug til Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup.

2004

Damaskduge til Sultanen af Brunai.

2004

Specialdesignede damaskduge til Hendes Majestæt Dronning Silvia af Sverige i anledning af hendes 60 års fødselsdag. Designet blev skabt i tæt samarbejde med Dronning Silvia og den danske designer, Diana Holstein.

2000

Damasktapeter til Christiansborg designet af Bjørn Nørgaard - som match til de verdenskendte, franskvævede gobeliner. Damasktapeterne var en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i anledning af hendes 50 års fødselsdag og blev præsenteret på hendes 60 års dag.

1992

KRONEDUGEN til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark & Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Sølvbryllup.
Se også listen over danske og internationale partnere, forhandlere, ambassader, organisationer, hoteller og mange andre –  lige her.


GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål, kan du kontakte os