



Afsendelse indenfor 2-4 hverdage
100 dages gratis returret
Gratis gaveindpakning
Design by Bodil Bødtker-Næss
Den damaskvævede bordløber danner ikke alene en smuk ramme om påskefrokostens pynt og traditioner, som samler venner og familie ved bordet. Den bliver også i sig selv en tradition, som det er en glæde at finde frem i påsketiden år efter år.

Påskemotivet er designet af Bodil Bødtker-Næss, der var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne. Mønstret i vores ikoniske påskedesign bygger på stiliserede kyllinger og æg, der med damaskvævningen får et smukt og levende udtryk. Designet forener håndværk, kvalitet og nostalgi, og samler generationer omkring bordet i højtiden.
Designer
Bodil Bødtker-Næss
Bodil Bødtker-Næss står som et markant navn i dansk tekstilkunst. Med sin stærke personlighed og store krav til håndværket, står hun som eksponent for en hel linje i dansk tekstilkunst.