Vævet af 100% ægyptisk, dobbelttvundet kæmmet bomuld.
Vask ved 60°C. Hvide bordløbere tåler vask ved 95°C.
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Vi anbefaler hængetørring af bordløbere, da det giver et glattere resultat.
Husk at følge vaskanvisningen da vask ved netop 60 °C får bomulden til at åbne sig og blive vasket ren. Mange tror de skåner bordløberen ved at vaske ved 40°C, men produkterne er lavet til at holde til en højere temperatur.
For at få en glattere bordløber, anbefaler vi at vaske den med lav hastighed på centrifugeringen – maks. 600-800 omdrejninger. Hæng efterfølgende bordløberen til tørre, og stryg den, mens den stadig er fugtig.
Beskrivelse
Den damaskvævede bordløber danner ikke alene en smuk ramme om påskefrokostens pynt og traditioner, som samler venner og familie ved bordet. Den bliver også i sig selv en tradition, som det er en glæde at finde frem i påsketiden år efter år.
Light Green er en lys og let farve - en ægte forårsbebuder, som skaber en smuk baggrund for påskebordet. Med sin lysegrønne nuance bringer den årstidens spirende fornemmelser indendørs. Den lysegrønne farve skaber liv, og den kan fint mikses med tekstiler og påskepynt i både hvid, gul og andre klassiske påskefarver.
Bordløberens enkle og tidløse påskemotiv af stiliserede kyllinger og æg er designet af Bodil Bødtker-Næss, som var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne, og som også står bag det klassiske julehjertemotiv, der er et signaturdesign i kollektionen.
Stofservietter fuldender udtrykket. Vælg mellem damaskvævede eller hørservietter.
Påskedesignet fås også som dug, dækkeserviet og viskestykke.