Design: Bodil Bødtker-Næss
Det ikoniske motiv på dækkeservietterne højtideligholder julen som hjerternes fest og er et nostalgisk signaturdesign i damaskkollektionen. De klassiske dækkeservietter er lige så velegnede til julehygge i hverdagen som til adventsfejring og julefrokoster – og fås nu i den skønneste grå farve.
I Winter Grey får dækkeservietterne et særligt elegant udtryk, når vinterhimlens fine grå nuancer mødes i det ikoniske design. Farven danner et flot underlag for julens pynt i alskens udformninger og nuancer, fra naturmaterialer, snehvide toner og gylden messing til årets trendfarve. Matchende stofservietter fuldender udtrykket.
Motivet på dækkeservietterne er designet af Bodil Bødtker-Næss, som var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne, og som også står bag det klassiske påskedesign fra samme periode. De flettede julehjerter og stiliserede grankviste har gennem mere end 40 år været indbegrebet af julestemning, og designet er en uundværlig del af julen i mange hjem.
Størrelsen på dækkeservietterne er 50 x 38 cm.
Juledesignet fås også som
damaskdug,
bordløber og
serviet.