Vælg sprog

Nyt liv til Arne Jacobsen


Siden lanceringen i 2002 har designet ARNE JACOBSEN været blandt de mest elskede og populære designs i kollektionen fra Georg Jensen Damask. Nu bringes der nyt liv til den eksisterende kollektion med tilføjelsen af et nyt design, YPSILON sengelinned. Samtidig lanceres den populære dug fra kollektionen i en overfladebehandlet damaskkvalitet, som giver Arne Jacobsen plads ved middagsbordet mange år frem.
I mere end 50 år satte Arne Jacobsen sit moder­nistiske præg på arkitektur og design – her­hjemme såvel som i udlandet. Han er gennem tiden blevet en fast bestanddel i danskernes designforståelse og hans strømlinede æstetik er integreret i mange danskeres hjem. Som en hyldest til den designarv og -kultur, som danske Arne Jacobsen har efterladt sig, lancerede Georg Jensen Damask i 2002 ARNE JACOBSEN kollek­tionen i samarbejde med barnebarnet, Tobias Jacobsen. Kollektionen blev lanceret på 100-års dagen for Arne Jacobsens fødsel og er skabt på baggrund af en række ikke-producerede skitser, han efterlod sig ved sin død.

Fra skattekisten til soveværelset

Ligesom resten af kollektionen er designet til YPSILON udvalgt i samarbejde med Tobias Jacobsen. Hos Tobias Jacobsens forældre stod en støvet kasse hengemt i et hjørne på loftet. Kassen skulle vise sig at indeholde mønstre og skitser fra Tobias’ farfar, den berømte arkitekt og designer Arne Jacobsen. Kassen indeholdt blandt andet den smukke, geometriske skitse YPSILON. Designet tilføjes den øvrige Arne Jacobsen kollek­tion hos Georg Jensen Damask, og lanceres i farverne Grey og Creme. Mønstret er tidløst og klassisk Arne Jacobsen, mens farverne er holdt i sarte og afdæmpede nuancer. YPSILON giver på samme tid et klassisk og moderne udtryk til soveværelset, der er i tråd med Arne Jacobsens nordiske æstetik.
Funktionel hverdagsluksus
I samme anledning lanceres den klassiske ARNE JACOBSEN dug fra kollektionen med en ny og praktisk overfladebehandling. Dugen er stadig damaskvævet i 100 % bomuld, men har fået en særlig coating, der gør den plet- og smuds­afvisende. Det tidløse mønster skaber en smuk symmetri og et elegant udtryk på bordet. Den nye tilføjelse til kollektionen forener på den mest elegante vis funktionalitet og luksus, og lader det klassiske Arne Jacobsen mønster få plads i hverdagen mange år frem. Dugen lanceres sam­tidig i de to nye farver, Dusty Blue og Asphalt.

YPSILON sengetøj koster fra 1.500 kr. for størrel­sen 140x200/60x63 cm, mens den over­flade­be­hand­lede ARNE JACOBSEN dug koster 850 kr. i størrelsen 150x240 cm. YPSILON fås også i junior­­størrelser til børneværelset.

Alle produkter forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker over hele landet og på www.damask.dk. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.
GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger på stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål, kan du kontakte os