Blød og lækker karklud i den ypperste bomuldskvalitet og skønne grå nuancer. For at opnå en enestående tørreevne er karkluden strikket med et særligt vaflet mønster, der skaber små lommer til vandet. En anden væsentlig detalje er, at karkluden er nem at vride og efterlader ikke streger på den aftørrede overflade.
Karkluden i Grey Melange er en raffineret fortolkning af den traditionelle strikkede karklud. Tråde i to grå farvetoner giver designet ekstra struktur og et lige så autentisk som tidløst udtryk. En født klassiker til køkkenet. Den smukke blondekant understreger, at NORS karkluden er ren hverdagsluksus, der spreder både skønhed og glæde i brug.
Bag designet står Susanne Nors, der er væver i klassisk forstand. Karkluden er udviklet i tæt samarbejde med Georg Jensen Damask i en fælles udforskning af tekstilhåndværket. Susanne Nors har fordybet sig i den enkelte tråd med fokus på bindinger og kvaliteter for at skabe tidløst, funktionelt design inspireret af historiske teknikker. Fra det udsøgte NORS viskestykke i ren bomuld til NORS karkluden, hvor mønstret opløser fornemmelsen af ret og vrang ved at tage sig smukt ud fra begge sider.
Se også NORS
viskestykket, der ligesom karkluden kombinerer æstetik, funktionalitet og originalitet.
Karkluden måler 27 x 27 cm