Norges store festdag

Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim

INSPIRATION TIL FESTBORDET

D. 17. maj er Norges nationaldag, og det fejres hvert år med et brag af en folkefest. Marcherende musikkorps, imponerende børneoptog, flag og farverige festdragter fylder gadebilledet over hele landet til minde om underskrivelsen af den norske grundlov i 1814. Dagen er selvsagt ganske særlig, og den både starter og slutter normalvis i venner og families lag – gerne rundt om bordet til et festmåltid.

Vi har taget en snak med den norske stylist Anette Willemine Solheim om historien bag d. 17. maj, traditionerne samt hendes smukt dækkede festbord i de norske nationalfarver.

Se Anettes Instagramprofil her.

Vil du ikke fortælle lidt om d. 17. maj – hvordan plejer nordmændene normalt at fejre dagen og hvilken betydning har den i Norge?

"Da Rigsforsamlingen underskrev Kongeriget Norges Grundlov d. 17. maj 1814, blev Norge igen en selvstændig nation efter at have været underlagt Danmark i 400 år. Norges historie er i høj grad præget af lang tids uselvstændighed, og netop derfor er nationaldagen vigtig for at markere, at vi endelig er ”vores eget”.

Nordmænd er ekstremt privilegerede, og vi fejrer nationaldagen som en måde at vise vores taknemmelighed på. D. 17. maj er en personlig fejring for mange nordmænd. Vi gik fra at være et af Europas fattigste lande til i dag, hvor vi er et af de rigeste.

Normalt er nordmænd kendt for at være en smule reserverede, men på nationaldagen er vi ikke til at kende igen – vi fejrer dagen højlydt: som ét folk. Mange har tradition for at starte dagen med champagnebrunch med venner!
Nationaldagen er stærkt præget af traditioner, og de fleste går igen fra år til år. I modsætning til mange andre lande, hvor nationaldage fejres med militærparader eller parader med voksne, er Norges nationaldag børnenes dag, og de er i centrum som nationens fremtid og vigtigste værdi.

Skoler i hele landet forbereder sig til nationaldagen, og alle gør deres ypperste for at hædre og styrke symbolerne, som nationaldagen repræsenterer. Børneoptogene foregår overalt i hele Norge og alle sammen på samme måde. Først i optoget finder man musikkorpset – oftest er dette også børn i skolealderen – og dernæst kommer børnene fra de lokale børnehaver og skoler. Familie og venner står langs ruten og slutter sig derefter til folkeoptoget, som udgør optogets sidste del.

Monarkiet står stadig i Norge, fordi vi har en kongefamilie, som deltager nært og er et nationalt symbol på et samlende fællesskab. Hver nationaldag siden d. 17. maj 1906, med et par undtagelser, har den norske kongefamilie stået på slotsbalkonen og hilst på Oslo-skolernes elever i børneoptoget, når de marcherer over slotspladsen.

Norske elever og studerende blev tidligt vigtige aktører i markeringen af d. 17. maj. Det første officielle børneoptog fandt sted i Oslo i 1870. ’Russ’ og ’russefeiring’ er i Norge betegnelsen for fejringen af afgangselever på ungdomsuddannelser. Den er delvist bygget på en dansk tradition, hvor elever, der afslutter ungdomsuddannelser, kalder sig ’russ’ og markerer dette med en fejring, som afsluttes på nationaldagen d. 17. maj med egne optog efter børneoptoget."
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim

Hvordan plejer nationaldagen at se ud i din familie?

"D. 17. maj er en stor festdag – også i vores familie. Vi bliver vækket kl. 7 om morgenen med 12 salutter, og herefter er der flaghejsning og musik fra et musikkorps. Dette er en 90 år gammel tradition her på stedets havn – i lighed med mange andre steder og byer i Norge.

Jeg bliver altid rørt på nationaldagen. Vi er en tæt familie og værdsætter, når vi kan mødes. Dagen starter med en dejlig lang morgenmad rundt om et flot pyntet 17. maj-bord. Det dækker jeg altid aftenen før. Jeg vælger altid de fineste duge og servietter, jeg har. Bordet er, traditionen tro, i norske farver. For mig skal et rigtigt 17. maj-bord dækkes med kviste med birkeløv fra vores egen have. Sammen med det norske flag og sæsonens blomster, ser borddækningen lidt forskellig ud fra år til år.

Husets indgangsparti er naturligvis også dekoreret med birkeløv, flag og forårsblomster i krukker. Ja selv bilen bliver pyntet med flag og birkeløv.

Begge mine døtre og jeg har vores bunader hængende klar med nystrøgne hørskjorter. En bunad er en fest- og højtidsdragt baseret på en traditionel folkedragt. Fra 1930’erne er kostbare bunader fra forskellige dele af Norge gradvist blevet et statussymbol ved højtidelige markeringer – særligt blandt kvinder. Bunaden er med tiden blevet en stor og vigtig tradition. Mange konfirmander ønsker sig en bunad og bærer den gerne første gang til deres konfirmation.

Efter morgenmaden er det tid til at følge skolernes børneoptog og folkeoptoget, som ledes af et stort musikkorps. Alle har hvert sit norske flag og der råbes højt hurra under hele den 2 kilometer lange march. Optoget ender oppe ved en nærliggende skole og så står der et par timer med sange, taler og 17. maj-lege på programmet. For børnene er dette en ekstra stor dag, og udover nationaldagen omtales den ofte som ”børnenes dag”.

Vi afslutter d. 17. maj med en lækker middag, hvor vi gerne inviterer venner til en hyggelig fejring sammen med vores familie hjemme ved os. Hvis vejret er godt, spiser vi måske også på terrassen med udsigt over Oslofjorden. Herfra plejer vi at kunne se et summende liv af mennesker, som vælger at fejre noget af dagen i deres både til søs."
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim

Hvordan vil du beskrive din borddækning?

"Til dette års 17. maj-bord har jeg valgt den satinvævede hørdug og PLAIN servietterne i farven Deep Blue fra Georg Jensen Damask. Farven passer perfekt til Norges nationalfarver. Da dugen er i en rustik hørkvalitet, er det en god idé at vælge porcelæn, der passer til stilen. Kontrasten mellem det lyse service og den mørkeblå dug understreger flagets nationalfarver. De røde elementer går igen i blomsterdekorationen med bær og nelliker. Sammen med velduftende blå fresia, hvide ranunkler, lavendel og tusindfryd giver bordet den rette forårsstemning. Pavlova med chokolademousse og vaniljecreme er dagens dessert pyntet med citronmelisse og stedmorblomster. Små lysestager med hvidt brudeslør er detaljer, der lyser op på bordet – og grene fra birketræet er et vigtigt symbol på vores håb og naturens evige evne til at forny sig."
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim

Hvilke tanker har du gjort dig omkring denne borddækning og hvor kom inspirationen fra?

"Som med alle andre borde jeg dækker, tager jeg udgangspunkt i anledningen eller temaet. Et 17. maj-bord er selvfølgelig helt specielt. Jeg er optaget af at videreføre traditionerne, som knyttes til nationaldagen, hvor farver, stemning og pynt skal afspejle festdagen. Jeg har stor respekt for mit land og er ydmyg overfor vores demokrati, og at jeg kan bo trygt og sikkert. Derfor føles det også vigtigt at fejre vores nationaldag! Inspirationen til årets bord kommer fra havet i Skagerrak mellem Norge, Danmark og Sverige."
Foto: Anette Willemine Solheim
Foto: Anette Willemine Solheim