Historien om Lillerød
En forening af håndværk, tradition og design
Historien om Lillerød-kurvene går tilbage til 1890. Filosofien var dengang at skabe smukke og nyttige genstande til hverdagsbrug ved kun at bruge de materialer, som skoven stillede til rådighed. Den tanke viste sig at skabe genklang helt ind i det 20. århundrede.
I 1890 emigrerede familien Johansson fra det sydlige Sverige til den lille by Lillerød 40 km nord for København. Familien etablerede Lillerød kurvefabrik, idet de håbede at kunne udbrede deres kærlighed til praktiske og enkle kurve til danskerne – og at de samtidig kunne finde et fællesskab i den lille by. De lykkedes med begge dele.
Filosofien var at skabe smukke og nyttige genstande til hverdagsbrug ved kun at bruge de materialer, som skoven stillede til rådighed.
I mange år gav fabrikken levebrød for familien og deres venner og var fokuspunkt for generationers liv og kærlighed. I 1970 måtte familien dog erkende, at brugen af plastikposer til at bære ting i havde overgået brugen af kurve, og produktionen blev nedlagt. I dag er designet blevet fundet frem og finpudset.