Alle lagner er lærredsvævede, hvilket øger slidstyrken og stabiliteten.
Vask ved 60°C. Hvide lagner tåler vask ved 95°C.
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Lagnet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring af lagnet, da det giver et glattere resultat og er bedre for miljøet.
Beskrivelse
Design: Georg Jensen Damask
Eksklusivt mørkeblåt lagen til dobbelt boksmadras i 100% lærredsvævet bomuld. Blød og komfortabel hverdagsluksus, som hjælper en god nattesøvn på vej. Lagnet er faconsyet med elastik i hjørnerne og ligger altid pænt og glat på boksmadrassen. Pasformen er tilpasset en højde på 25 cm.
Et lagen i mørkeblå forener funktionalitet med æstetik. Den klassiske marineblå farve skaber både ro og dybde i soveværelset og er et tidløst valg til boksmadrassen. Farven matcher med YPSILON og ENGESVIK by hand sengetøjet i Navy Blazer og OLDER sengetøjet i Navy og Wine. Derudover er det mørkeblå lagen en flot kontrast til de klassiske hvide design i vores kollektion, herunder NORTHERN LIGHT.
Kvalitet og funktionalitet har gennem århundreder været kerneværdier hos Georg Jensen Damask. Lærredsvævningen sikrer en høj slidstyrke, og vi benytter udelukkende bomuldsgarner af højeste kvalitet. Garnet farves inden selve vævningen for at opnå den bedste farveægthed, så lagnet tager sig flot ud på boksmadrassen selv efter mange vaske.
Det faconsyede lagen i mørkeblå fås også til enkelt boksmadras og 35 cm højde. Derudover fås samme høje kvalitet som kuvertlagen til topmadras og som fladlagen i flere standardstørrelser.