Kurve til alle boligens rum

Lillerød-kurvene er lavet med kærlighed til hverdagslivet og respekt for det originale håndværk. Hver kurv er håndlavet og derfor helt unik. De er håndlavede i Danmark af naturligt asketræ, der er levende og vil ændre sig med tiden.

 

Kollektionen af kurve er skabt, så den opfylder behovet for praktisk opbevaring i alle boligens rum. De store kurve kan bruges til alt fra brænde til legetøj på børneværelset. De mellemstore kurve er perfekte til for eksempel plaider og familiens huer og handsker, mens de små kan bruges til opbevaring af bl.a. stearinlys, vaskeklude eller servietter. Brødkurvene findes i to størrelser, og indkøbskurven er oplagt at tage med på shopping eller picnic. I vasketøjskurven findes en praktisk canvaspose, som kan tages ud, når vasketøjet skal transporteres.

 

Sortimentet er skabt uden kompromisser, og kurvene er fremstillet, så de kan holde til hverdagens krav. De er fleksible men robuste og designet til at opbevare alt fra vatrondeller til brænde, og de passer smukt ind i alle boligens rum.

Brug kurvene efter behov, og glæd dig over det smukke håndværk og enkle designudtryk, der bl.a. går smukt hånd i hånd med danske møbelklassiskere.

 

Håndlavet i Danmark

De enkle og praktiske Lillerød-kurve bliver stadig håndlavet i Danmark af de bedste materialer. Kurvene er individuelle små kunstværker lavet af mennesker uden for det almindelige arbejdsmarked. Da produktionen blev genstartet, blev det besluttet, at kurvene skulle produceres på en måde, som ville give værdi og stolthed til mennesker.

At bruge udsatte borgeres færdigheder gør det muligt at lave kurve med en unik finish og kvalitet og samtidigt gøre, hvad Lillerød har gjort i århundreder: At give mennesker, som har mest brug for det, et meningsfyldt arbejde og liv.