Juletræstæpper

Juletræstæppet er det pyntede træs faste følgesvend – både før og efter julegaverne er pakket ud. Det ottekantede tæppe med det ikoniske motiv fra JULEDUGEN forener håndværk med kvalitet og højtideligholder julen som hjerternes fest.
Læg damask under træet
I de fleste hjem er et smukt pyntet juletræ fast inventar i december måned. Hos Georg Jensen Damask er juletræet også i centrum, når det hviler på det oktagon-formede JULETRÆSTÆPPE, dekoreret med de karakteristiske julehjerter og grankviste fra JULEDUGEN af Bodil Bødtker-Næss. Det elskede mønster vækker nostalgi og juleminder i rigtig mange hjem og med juletræstæppet får den traditionsrige juledug en smuk og dekorativ følgesvend. Juletræstæppet har med sin unikke form og sit traditionelle mønster et - på en og samme tid - moderne og klassisk udtryk og indgår som en naturlig del af juledekoreringen. Juletræstæppet er vævet i 100% bomuld og forener med sit stemningsfulde design håndværk, kvalitet og elegant design.

Et signaturdesign i kollektionen
Juletræstæppet bærer det velkendte julemotiv, som først og fremmest pryder den ikoniske juledug. Men Bodil Bødtker-Næss’ harmoniske mønster er også omsat til dækkeservietter og bordløbere, så julebordet ikke nødvendigvis behøver at være dækket med dug. I dag er det populære julemønster blevet et signaturdesign i kollektionen og en bærer af traditioner omkring juletid. Med det smukke juletræstæppe understreges det pyntede træs skønhed, alt imens det karakteristiske design højtideligholder julen som hjerternes fest.
Den ottekantede facon understreger stjernen i mønstret og gør juletræstæppet til et moderne indslag i julens klassiske oppyntning. Tæppet er, ligesom de øvrige design i kollektionen, skabt med henblik på både kvalitets- og udtryksmæssigt at skulle kunne holde gennem mange år og med tiden blive en fast tradition under juletræet i december.  

Juletræets faste følgesvend
Juletræstæppet fås i et farveudvalg, der gør det let at kombinere med de øvrige juledesign i kollektionen. Uanset om du er mest til den klassiske røde eller den noble mørkeblå, får du et tæppe, der er let at matche med julens karakteristiske farver. Gå efter en stilren rød tråd for den helt traditionelle julestemning eller mix og match mellem farver og skab en sammensætning, der sætter dit eget personlige præg på julens look. Det elegante juletræstæppe danner et smukt underlag for juletræet og sætter et dekorativt prik over i’et i juleudsmykningen.