Vælg sprog

JUL MED FINNSDÓTTIR


Georg Jensen Damasks juledug har været en klassiker i kollektionen siden 1975, og er blevet en fast del af juleopdækningen i mange danske hjem. Denne jul tilføjer Georg Jensen Damask et nyt design til kollektionen, som er designet af keramiker og kunstner, Thora Finnsdóttir. Designet tager udgangspunkt i Thoras unikke formsprog og forener på smukkeste vis historie og nutid i to elegante farver.

Gennem årene har Georg Jensen Damask skabt nye farver til Juledugen, men i år har dansk-islandske Thora Finnsdóttir stået bag designet til en helt ny juledug. I samarbejdet med Georg Jensen Damask, har Thora lagt vægt på at se tilbage i tiden og lade et nyt formsprog opstå.

Fra slebet glas til damaskvævning
Med juledugen, FINNSDÓTTIR, er Thoras unikke og tredimensionelle formsprog blevet oversat til en ensartet, elegant overflade og transformeret i de bløde damaskvævninger. Designet tager udgangspunkt i Thoras hjemmevante univers - keramikken og inspirationen til dekorationerne er fanget ud af mønstre i gammelt glas. Det bagvedliggende mønster, som præger dugens flade, er et diskret og elegant forbundet gittersystem. På den grafiske baggrund træder aftegningen af den bærende stjerne smukt træder frem, og giver et moderne strejf til den traditionelle juledug.

Om designet fortæller Thore Finnsdóttir: ”Baggrundsmønsteret stammer fra et gammelt og kompliceret mønster af et glas, som er aftegnet på en bakke, jeg har haft i lang tid. Mønsteret for stjernen i vævningen stammer ligeledes fra slebet glas. På den måde passer de to udtryk rigtig godt sammen.”

FINNSDÓTTIR lanceres i farverne White og Winetasting begge med en pletafvisende overflade. De to farver rammer fint ind i tidens tendens; den hvide dug med den diskrete dekoration skaber en snehvid og let formel stemning, som mange søger til deres julebord, mens den mørke Winetasting, med sin dybe vinrøde farve, giver et varmt og elegant udtryk, som komplimenterer julens traditionelle grøn- og rødlige nuancer.


Den hvide dug indgår som en fast del af kollektionen, mens Winetasting er limited edition, hvoraf 200 stk. er nummeret med et elegant broderi.

Alle produkter forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker over hele landet og på www.damask.dk. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.

”Juledugen bærer på en tradition, som betyder meget for mange mennesker. Mange har måske arvet den og for dem er dugen blevet et symbol på julen. Derfor skulle det være en dug, som både er anderledes, men samtidig har en klassiskhed over sig, så den kan smelte ind i vores eksisterende juletraditioner.”, fortæller Thora Finnsdóttir om hendes tanker forud for hendes arbejde med årets juledug.


GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger på stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål, kan du kontakte os