I Arne Jacobsens fodspor - flugten til Sverige

En perfektionistisk modernist

I mere end 50 år satte Arne Jacobsen et modernistisk præg på arkitektur og design – i Danmark såvel som i udlandet. I dag er han en uundværlig del af den danske opfattelse af design, og hans strømlinede sans for æstetik kan opleves verden over.

Til minde om den designarv Arne Jacobsen efterlod og for at sætte fokus på det mindre kendte faktum, at han også var en dygtig tekstildesigner, lancerede vi i 2002 Arne Jacobsen kollektionen med Jacobsens barnebarn, Tobias Jacobsen. Kollektionen blev lanceret på dagen for 100-året for Arne Jacobsens fødsel og er baseret på en række af de skitser, han efterlod.

Flugten til Sverige

Ægget, Myren, Svanen og ikke mindst St Catherine's College i Oxford er blot nogle af de designklassikere og arkitektoniske perler, Arne Jacobsen skabte gennem sin succesfulde karriere. I dag kender de fleste til Jacobsens ikoniske designarv - alligevel er det formentlig de færreste, der ved at den verdenskendte arkitekt og designer var jøde, og at han flygtede til Sverige under 2. Verdenskrig. Flugten til Sverige markerede for alvor starten på Arne Jacobsens karriere som tekstildesigner.

Arne Jacobsen forlod sin funkisvilla i Charlottenlund og flygtede fra Skodsborg Strand d. 30. september 1943 i en lille robåd. Med i båden var også Jacobsens hustru, Jonna Jacobsen (født Møller), og en anden velkendt dansk designer, Poul Henningsen (PH), samt hans hustru. Rejsen var hård, og de to kvinder endte med at ro den sidste del af turen til den svenske kyst – nærmere betegnet Landskrona.

Sverige og tekstiler

Ved ankomsten til Sverige havde den finske arkitekt og Jacobsens tætte ven, Alvar Alto, fundet en lejlighed til Jacobsen-parret, og det var netop her, Arne Jacobsen skabte nogle af de tekstildesign, han er mest kendt for i dag. Stormagasinet Nordiska Kompaniet fik hurtigt nys om Jacobsen-parrets ankomst til Sverige og bad dem efterfølgende om at designe en stor tekstilkollektion.

Inden for et år havde Arne Jacobsen sammen med sin hustru Jonna Jacobsen, som selv var uddannet stoftrykker, produceret 16 tekstildesign. Kollektionen blev præsenteret ved en udstilling i Sverige i 1944.
Arne Jacobsen var særligt inspireret af den vilde flora og brugte gerne naturen som motiv til sine design. Senere blev naturmotiverne skiftet ud med geometriske former i mere afdæmpede farver, og det er særligt dem, vores ARNE JACOBSEN kollektion bygger på.

Efter krigen vendte Arne Jacobsen hjem til Danmark, hvor han fortsatte med at lave tekstildesign indtil sin død i 1971.

Se ARNE JACOBSEN kollektionen her .



En fortælling om bomuldseksperimenter

NORS er en fortælling om bomuldseksperimenter, der har forbundet fortidens erfaringer med nutidens behov og på smukkeste vis forløser bomuldens egenskaber.

Men med NORS designet er en ny klassiker i hundrede procent bomuld født. En af vores grundværdier er at være foran på design og kvalitet, når det kommer til håndværk, materialer og de betydningsfulde detaljer. Her folder NORS sig ud efter alle tekstilkunstens regler.

Vaskeægte hverdagsluksus - til hverdagen, læs mere om karkludene




I hjertet af Georg Jensen Damask
finder man to ting med en særlig betydning


En egetræsvæv, der har været i virksomhedens eje siden 1500-tallet og hver dag minder os om vores rødder. Og et velbevaret designarkiv med skitser på pergament, væveprøver og færdige design, der rækker tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og frem til nutiden.

Læs mere om Bent Georg Jensen