Vælg sprog

Hverdagens små hjælpere - mix og match på bordet og i køkkenet

Smukke køkkentekstiler med gode, effektive tørreegenskaber gør hverdagen lidt lettere. Hos Georg Jensen Damask findes viskestykker, servietter og klude i bomuld og hør, som er nøje afstemt i farver som komplimenterer hinanden og kan blandes på kryds og tværs. Fælles for dem alle er, at design og funktionalitet går hånd i hånd og gør dem lige så praktiske i brug som de er smukke at se på.

Sildeben på bordet med HERRINGBONE

HERRINGBONE er en helt ny kvalitet i kollek­tionen fra Georg Jensen Damask, og fås som både løber og dækkeserviet. Designet er gjort i en kraftig sildebensvævning, der giver et rustikt og samtidig elegant udtryk. HERRINGBONE kom­mer i de tre smukke farver Winetasting, Asphalt og Deep Blue. HER­RING­BONE er vævet i 100% bomuld og koster 450 kr. for bordløber i størrelsen 44x150 cm og 120 kr. for dækkeservietter i størrelsen 36x50 cm.


Hverdagshelt i hør - LINEN karklud

LINEN-serien i 100% hør passer perfekt til køkke­net på grund af materialets naturlige antiseptiske egenskaber. Hør absorberer og frigiver fugt hur­tigere end andre tekstiler, hvilket sikrer ex­cep­tionelle tørreevner og gør dem nemme at vride op. Hør er derudover et meget slidstærkt ma­te­riale, som bliver blødere efter hver eneste vask, og giver LINEN plads blandt de små hjælpere, der gør hverdagen lidt lettere. LINEN hørkludene kommer i de to farver Deep Blue og Walnut, som er nøje afstemt med HERRINGBONE serien, sammen med hvilken hørkludene nemt gør sig som hverdagsserviet. LINEN karkludene koster 120 kr. for to styk. I serien findes i øvrigt også viskestykker til 140 kr. stykket.


Striber på langs - HORIZONTAL
Tern og striber er en klassiker i køkkenet, og sender tankerne tilbage i tiden. Med det nye viskestykke HORIZONTAL ligger de grafiske linjer horisontalt – deraf navnet. HORIZONTAL er på samme tid et traditionelt og moderne design, der med en klassisk sildebensvævning har fortiden og historien med sig. HORIZONTAL er en vævet hør og bomuldsblanding, som sikrer optimale tørreevner og holdbarhed, og som sam­tidig vil pynte i køkkenet, både i brug og når det hænger til tørre. Fås i farverne Walnut, Asphalt og Deep Blue til 120 kr.

EGYPT
Bag køkkenhåndklædet EGYPT, står den danske designer Christine Raundahl. EGYPT er en klassi­ker i kollektionen hos Georg Jensen Damask, og matcher med sin smukke vævning kollektionens køkkentekstiler både i farver og udtryk. EGYPT kommer nu i tre nye farver, Blue Silver, Winetasting og Jade Green som skaber en elegant helhed i ethvert køkken. EGYPT er vævet i 100% bomuld og koster 110 kr.




COLOURBLOCK
Som navnet indikerer, er farver det bærende element i designet til viskestykket COLOURBLOCK. Mønstret i hvert viskestykke er udgjort af større felter i komplimenterende nuancer af samme farve, der både komplimenterer hin­anden og de andre farver i kollektionen. Struk­turen i selve mønstret udgøres af de smukke store farvefelter, som igen er med til at under­strege vævningens kvalitet og karakter. COLOUR­BLOCK kommer i tre skønne farver Winetasting, Asphalt og Deep Blue og koster 120 kr.

Alle produkter forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker over hele landet og på www.damask.dk. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.

GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger på stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.