Inden frottéen tages i brug første gang, anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i ca. 1 time og vasker det ved 60°C. Det vil få løkkerne til at låse sig og minimere risikoen for trådudtræk.
Oplever du på et tidspunkt trådudtræk, kan du blot klippe tråden af. Produktet er vævet så tæt, at det ikke vil løbe, men blot låse sig selv.
Ønskes blød frotté, anbefales tørretumbling.
Beskrivelse
Design: Georg Jensen Damask
Eksklusivt strukturvævet badehåndklæde i 100% økologisk bomuld af højeste kvalitet. HERRINGBONE badehåndklædet udmærker sig ved en enestående tørreevne, der kun bliver bedre over tid. En luksus, som hele familien vil nyde godt af og som også kan bruges som en del af indretningen, rullet eller stablet dekorativt på en hylde.
Badehåndklædets varme grålige farvetone trækker på naturens egen farverigdom og er lige så elegant sammen med alverdens træsorter og planter som i den mere minimalistiske indretning. HERRINGBONE er vævet i et klassisk sildebensmønster, som skaber struktur og tilfører designet en nærmest tredimensionel dybde.
HERRINGBONE badehåndklædet er skabt af vores eget designteam med fokus på funktionalitet, kvalitet og skønhed. Egenskaber og værdier, som har fulgt Georg Jensen Damask gennem århundreder. Den høje kvalitet, farveægtheden og det enkle design gør den kraftige damaskfrotté af den blødeste slags til en elsket klassiker. Designet fås også som almindeligt håndklæde.