Tak til H.M. Dronningen for mange års kreativt samarbejde
At H.M. Dronning Margrethe altid har værdsat smukt vævearbejde blev slået fast i hendes dialog med Bjørn Nørgaard om gobelinerne til Christiansborg Slot, hvor Georg Jensen Damask blev betroet at væve Riddersalens øvrige tapeter og tekstiler. Som virksomhed er det en stor ære at være med, når der skabes dansk kulturhistorie, og det er der i høj grad blevet i H.M. Dronning Margrethe 2.’s regentperiode.
Georg Jensen Damask har gennem tiden haft den store ære at arbejde tæt sammen med H.M. Dronning Margrethe. Blandt andet skitserede Dronningen kronen på Kronedugen, der i 1992 blev vævet af Georg Jensen Damask til brug ved regentparrets sølvbryllup, og i 2004 var det ligeledes H.M. Dronningen, der tegnede monogrammet til den dug, der prydede bordene ved kronprinseparrets bryllup.
Georg Jensen Damasks relation til Kongehuset går tilbage til 1952, da Dronning Ingrid bestilte og igangsatte det allerførste eksemplar af damaskdugen H.C. Andersen. I 2000 blev vi tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør.
Billede 1: Detaljebillede af nedhænget på dugen skabt til nytårstaflet.
Billede 2: H.M. Dronning Margrethe med Sankt Knuds Ørnedug, 1962. Foto: Søndergaard Foto.
Billede 3: H.M. Dronning Margrethes skitseoplæg til kronen på Kronedugen.
Billede 4: Kronedugen blev vævet i anledning af Dronningen og Prins Henriks sølvbryllup i 1992. Foto: Kolding Stadsarkiv.
Billede 5: I anledning af, at H.M. Dronning Margrethe i 2023 kunne fejre titlen som længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien, blev der afholdt en middag i Riddersalen på Koldinghus. Dugen valgt til arrangementet, var damaskdugen Snefnug. Foto: Keld Navntoft.
Billede 6: Til Flora Danica-udstillingen på Koldinghus genskabte Georg Jensen Damask den dug, der blev brugt første gang, man dækkede op med stellet i 1803. Foto: Marie Tuxen Hedegaard
Billede 7: Nytårstaffel. Dugen er designet af Dronningen specielt til det årlige nytårstaffel på Christian VIIs palæ. Foto: Kongehuset
Billede 8: : Riddersalen på Christiansborg med Bjørn Nørgaards gobeliner og Georg Jensen Damasks tapet og møbeltekstil. Foto: Kongehuset