Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål om Georg Jensen Damask og / eller vores produkter er du velkommen til at kontakte kundeservice på telefon: +45 75 52 27 00 eller sende os en mail på gjd@damask.dk

Hvornår skal jeg senest bestille online for garanteret levering inden jul?

Bestillingen skal være foretaget på webshoppen senest tirsdag den 20. december inden kl. 12.00. Vi henviser til butikkernes åbningstider her. Kig forbi, og find smukke julegaver til alle dine nære.

Hvor er min pakke?

Har du tjekket den pakkesporing, du har modtaget på mail? Tjek evt. din spam/uønsket/reklame indbakke.

Hvornår sender I varen?

Levering sker normalt inden for 1-2 hverdage efter modtagelse af ordren.  Hvis produkterne ikke er på lager ved bestillingstidspunktet, forventes levering inden for 15 hverdage. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt for nærmere information.

* Specialsyede/specialfremstillede varer leveres inden for 15 hverdage.
* Navnefrotté leveres i henhold til leveringstid opgivet på den pågældende produktside.

Georg Jensen Damask sørger for levering, efter dit ønske, med enten GLS Pakkeshop, GLS Erhverv eller GLS Privat.

Jeg kan ikke gennemføre betaling?

Tjek om alt forestående er korrekt udfyldt, og at du har accepteret handelsbetingelserne.

Eventuelle mellemrum/ekstra tomme felter i telefonnummer skal fjernes.

Kontakt kundeservice på telefon: +45 75 52 27 00.

Hvor er min ordrebekræftelse/faktura?

Har du tjekket, at du har oplyst korrekt mailadresse ved bestilling? Tjek evt. din spam/uønsket/reklame indbakke.

Hvor finder jeg den nærmeste butik?

Du kan se adresser, telefonnumre og åbningstider på vores butikker via dette link

Kan et produkt købt på webshoppen byttes i jeres butikker og omvendt?

Der er 100 dages bytte- og returret fra købsdatoen  på et ubrugt produkt, og du kan godt både bytte og returnere et produkt, der er købt i vores webshop, i vores butikker

Produkter købt i en af vores butikker kan du også returnere ved at sende dem til os, så vil vi kreditere og refunderer beløbet - vi bytter ikke. Du kan udskrive et returskema og en returlabel her

Kan jeg købe gavekort på webshoppen?

Det er ikke muligt at købe gavekort på vores webshop – du kan købe gavekort via vores butikker

Alternativt kan du ringe til en af vores butikker der kan modtage betalingen via Mobilepay, så sender de gavekortet til dig.

Hvordan indløser jeg mit gavekort/tilgodeseddel på webshoppen?

Lav en ordre på vores webshop www.damask.dk. Skriv i bemærkningsfeltet, at du fremsender et gavekort/en tilgodeseddel på kr. xxx og skriv nummeret på gavekortet/tilgodesedlen og at den skal modregnes din ordre. Vælg bankoverførsel og overfør differencen (hvis nogen) mellem ordrens beløb minus dit gavekort/din tilgodeseddel.

Udskriv et returskema samt en returlabel på www.damask.dk – følg gerne dette link – i feltet, hvor der skal stå ordrenr. skriver du 12345678 – og derefter sender du gavekortet/tilgodesedlen vedlagt udfyldt returskema til os. Det er fragtfrit at bruge vores returlabel.

Når vi modtager dit gavekort/din tilgodeseddel, modregnes denne på din ordre.

Jeg har ikke modtaget en mail med en velkomstkode?

Du bedes tjekke din spam/reklame/uønsket mail indbakke, da mailen kan være endt der.

Er du allerede tilmeldt vores nyhedsmail eller har været det tidligere? Hvis dette er tilfældet, vil du ikke modtage en mail med en velkomstkode, da systemet genkender din mailadresse.

Har du yderligere spørgsmål, bedes du kontakte kundeservice via mail til gjd@damask.dk. Vi besvarer din mail hurtigst muligt inden for kontorets åbningstid.

Hvor skal jeg indtaste min velkomstkode eller øvrige rabatkoder?

Du skal indtaste din kode under 1. fane INDKØBSKURV – i feltet under rabatkode - klik derefter på indløs.

Hvilken dug passer til mit bord?

Valg af størrelse på dugen afhænger af, hvor meget nedhæng, du ønsker. Vi anbefaler et nedhæng på 20 -25 cm hele vejen rundt. Hvis dit bord f.eks er 100 cm bredt og 200 cm langt, så vil en dug i størrelsen 140 x 240 cm passe til dit bord.

Hvis du ikke kan finde en dug i standardstørrelse på webshoppen, der passer til dit bord, så har vi mulighed for at specialsy en dug til dig. Kontakt kundeservice via mail på gjd@damask.dk for at høre om mulighederne.

Kan jeg købe løse pudebetræk/dynebetræk?

Du kan købe løse pudebetræk her

Du kan købe løse pude- og dynebetræk i alle vores butikker

Hvis du ønsker at købe løse dynebetræk på vores webshop, så send venligst en mail til gjd@damask.dk

Hvad er den korrekte størrelse i baby/junior sæt?

Danske standardstørrelser er: 40x45 / 70x100 cm og 40x45 / 100x140 cm

Norske standardstørrelser er: 35x40 / 65x80 cm – 35x40 / 80x100 cm - 40x60 / 100x140 cm

Hvordan plejer og vedligeholder jeg mine Georg Jensen Damask produkter?

For at få størst mulig glæde af produktet mange år fremover, anbefaler vi, at du altid følger instruktionen på produktets vaskelabel. Undgå brug af skyllemiddel, optisk hvidt og blegemiddel. Vi anbefaler Damavask, vores specialudviklede vaskemiddel, der beskytter og genopretter farverne. Du kan finde flere gode råd til, hvordan du bedst vasker og plejer dine tekstiler her.

Læs mere om pletfjerning her.

Kan jeg købe/reservere en vare, der er udsolgt?

Nej, det er ikke muligt at købe eller reservere en vare, der er udsolgt.

Kan I kontakte mig, når udsolgte varer er på lager igen?

Det er desværre ikke muligt for os at kontakte dig, når varen er på lager igen. Du er velkommen til at ringe til os på telefon: +45 75 52 27 00 eller sende os en mail på gjd@damask.dk, hvis du vil spørge til status på næste levering.

Hvordan sender jeg mit produkt/min ordre retur?

Som en ekstra service tilbyder Georg Jensen Damask 100 dages returret på varer, når du handler i en af vores egne butikker eller på www.damask.dk. Dog under forudsætning af, at du kan fremvise bon, byttemærke eller faktura. Hvis du har fortrudt købet af en vare, kan du sende varen til Georg Jensen Damask, Dieselvej 1, 6000 Kolding eller aflevere den i én af vores Georg Jensen Damask-butikker - senest 100 dage efter du som køber har modtaget produkterne. Se alle vores butikker her.

Ved returforsendelse afholder Georg Jensen Damask udgiften til returnering af varekøb, såfremt du benytter vores returlabel.  

Returskemaet udfyldes og lægges, sammen med varen, i pakken og returlabelen sættes udenpå pakken. Returskemaet skal vedlægges i din returpakke. Klik her for at få returlabel og returseddel.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Hvilke lande leverer I til?

Vi leverer næsten world wide – du vælger modtagelsesland i indkøbskurven, når du bestiller.

Hvornår afholder I udsalg/lagersalg og kampagner?

Som modtager af vores nyhedsmails får du info før alle andre. Her bliver du løbende opdateret omkring lancering af nye designs, events, lagersalg samt udsalg og andre gode tilbud fra din lokale Georg Jensen Damask-butik. Du kan tilmelde dig vores nyhedsmail her

Mit produkt er længere/større end den størrelse, jeg har købt?

De angivne mål på produkterne er efter vask. Eksempel: Hvis du har købt en dug i størrelse 140x200 cm, så vil dugen være længere end 200 cm, når du modtager den - efter de første par vaske vil dugen krympe til 200 cm.

Hvilke betalingsmidler kan jeg benytte?

Vi modtager betaling med: Dankort, Visa, Visa Electron, Eurocard/ Mastercard, JCB, Diners, American Express, Klarna, Paypal, MobilePay og **bankoverførsel.

Beløbet trækkes først på din konto, når varerne afsendes fra Georg Jensen Damask. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

**Ved valg af bankoverførsel, bedes du indbetale beløbet inden 7 dage ellers annulleres din ordre automatisk.

*Er der tale om specialfremstillede varer, vil det fulde beløb blive trukket inden fremstillingen påbegyndes. Specialfremstillede varer er produkter, som er defineret af kunden. Som specialmål på f.eks.  duge og sengetøj, og på navnefrotté med indvævet navn efter kundens specifikationer eller individuelle mål. Ved specialfremstillede varer kan købet ikke fortrydes.