Vask ved 60°C. Hvidt sengetøj tåler vask ved 95°C.
Thread Count 220
Gode råd
Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Sengetøjet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring af sengetøjet, da det giver et glattere resultat og er bedre for miljøet.
De første gange du vasker dit sengetøj vil du måske opleve det krøller lidt, men det bliver glattere i brug når fibrene er blevet bearbejdede.
Ønskes et glat og blank udtryk anbefales strygning.
Beskrivelse
FACET er baby- og juniorsengetøj i 100 % damaskvævet bomuld i bedste kvalitet, som understøtter barnets vigtige søvn.
Facetmønstrets enkle geometriske former og regelmæssighed skaber ro og harmoni, og den ægyptiske bomuld er blød og behagelig mod barnets hud.
Farven Hav er en dyb blå nuance inspireret af farverne i havet langs de danske kyster. Hav skaber en rolig stemning på børneværelset og passer til både piger og drenge. Et lærredsvævet baby- og juniorlagen fra Georg Jensen Damask fuldender udtrykket.
FACET er designet i 1980’erne af tekstilkunstner Jette Nevers, der står bag flere geometriske tekstilmønstre for Georg Jensen Damask. Med sin indsigt i væveteknik har hun skabt et feteret design, hvor damaskvævningen udnyttes til at skabe et elegant skyggespil i facetmønstret.