Klassisk sengetøj med en luksuriøs feel og personligt præg. Det elegante håndtegnede design gør ENGESVIK by hand til unikt sengelinned i damask, hvor håndværket er bærende kraft.
Bag designet står den norske designer Andreas Engesvik. Det håndtegnede mønster hylder tanken om det enkle liv og er skabt i tæt samarbejde med Georg Jensen Damask. Stregerne er vævet ind i sengetøjet med en tråd, der er en anelse lysere end den jadegrønne baggrundsfarve, og selve vævningen er en kompliceret affære, når det uens tryk fra blyanten skal efterlignes ved væven. Resultatet er et mønster med en grafisk lethed og iboende menneskelighed.
I farven Jade Green får sengetøjet et harmonisk udtryk, hvor flere grønne nuancer mødes i det håndtegnede design og inviterer naturens blide farver indenfor i soveværelset. Et lagen fra Georg Jensen Damask i en solid lærredsvævning fuldender udtrykket.