EN SÆRLIG STEMNING BREDER SIG

Jul 2021
EN SÆRLIG STEMNING BREDER SIG

Jul er lig med tid til nærvær og hyggelige stunder rundt om et veldækket bord. Årets nye julefarve trækker tråde tilbage i tiden og skaber en helt særlig stemning.

Julen nærmer sig, og det er tid til at samles med dem, man holder af. Julekollektionen er længe ventet, og den byder på helt særlige nyheder til den forestående højtid.

Den gennemgående farve i årets julekollektion er den dybe grønne nuance København. Den nye farve er inspireret af hovedstadens historiske porte og bænke, og den henleder tankerne på jul som i gamle dage. Den grønne nuance er smuk i sammenhæng med julens øvrige klassiske farver.

Vores ikoniske juledug og damaskvævede servietter er blevet en uundværlig del af højtiden for mange familier. Det er vævede tekstiler, man vokser op med og giver videre til næste generation.  

I år lancerer vi juledugen samt andre udvalgte designs i farven København. Nuancen giver vores vævede tekstiler et helt særligt udtryk, som danner en flot ramme om juletræet og det dækkede julebord med et smukt stel, pynt og blomster.






BORDET
Den damaskvævede juledug er et af de mest kendte designs i vores kollektion, og i mange hjem er det en vigtig del af traditionerne omkring højtiden, at JULEDUGEN samler hele familien omkring bordet. Dugen lanceres i år i farven København, som får det fine hjertemønster til at træde frem på smukkeste vis. Vævede servietter i både hør og bomuld samt bordløbere og dækkeservietter i farven København er også nyheder i julekollektionen.

KØKKENET
Det klassiske damaskvævede viskestykke med motiv af flettede hjerter bringer julestemningen ind i køkkenet. Viskestykket er vævet af 50 % bomuld og 50 % hør, hvilket betyder, at tekstilet ikke bare er smukt, men også praktisk med en perfekt sugeevne.

JULETRÆSTÆPPER
Et juletræstæppe danner et smukt underlag for træet med pynt, lys og smukt indpakkede gaver. Denne jul lancerer vi det nye og enkle design, PLAIN, som er et rundt lærredsvævet juletræstæppe i 100 % bomuld. Tæppet findes i de tre nuancer København, Archive og Dark Grey. Vores klassiske ottekantede juletræstæppe med hjertemotivet fra JULEDUGEN kommer i år i farven København.

Julekollektionen lander løbende på webshoppen. Hold øje med vores nyhedsmail, og følg os på Instagram og Facebook.








"Nuancen giver vores vævede tekstiler et helt særligt udtryk, som danner en flot ramme om juletræet og det dækkede julebord med et smukt stel, pynt og blomster."