• 60 dage bytteret
  • Bytteret i 10 butikker
  • Fri fragt ved køb over 600 kr.
  • Levering 1-2 dage
Vælg sprog
Kim Naver
Produkter
2 stk

Kim Naver

Karen-Margrethe (Kim) Naver (f. 1940) tog efter studentereksamen i 1959 til Paris for at læse kunsthistorie ved École de Louvre. I 1962 kom hun i værkstedslære hos en af tidens fornemmeste vævere, Lis Ahlmann, der repræsenterede den klassiske danske unikatradition inden for det tekstile felt. Her lærte hun det grundlæggende håndværk og viste snart et talent, der rakte langt ud over det tillærte. Efter hendes første barn, Morten, kom til verden i 1964 fik hun mulighed for at tage sit tredje læreår på væver og designer Vibeke Klints værksted, hvorfra hun også tog sit svendebrev i 1966 og samme år etablerede eget værksted.

Siden 1963 har Kim Naver deltaget i alle betydelige udstillinger af dansk kunsthåndværk og tekstiler og haft enkelte separatudstillinger, bl.a. i Kunstindustrimuseet 1975 som også har erhvervet flere af hendes vævede tæpper og stoffer.

Kim Naver er blandt de tekstilkunstnere, der varetager den klassiske tradtion, som via hendes læremestre kan føres tilbage til Kaare Klint og hans samarbejde med væveren Gerda Henning i 1920’erne. Det indebærer en respekt for materialernes kvalitet og for udførelsens nøjagtighed med sans for variation og udtryksmulighed i rent geometriske mønstre, direkte udsprunget af vævningens teknik.

Kim Naver henter ofte sin inspiration på rejser og i naturen, hvor farvespillet i bark og visne blade kan give anledning til brydninger og farvesammensætninger, som omsættes til de enkle, stramme linier og geometriske mønstre, som kendetegner hendes ting. Hun har udført flere store udsmykninger. Blandt hendes hovedværker må fremhæves gobelinerne  til Danmarks Nationalbank, hvor hun har løst den vanskelige opgave både at indordne sig og at gøre sig gældende i Arne Jacobsens monumentale forhal. De fem store gobeliner med enkle vinkelmønstre er holdt i kolde og varme røde farver, som sammen med gul i et forløb skildrer en solopgang.

Kim Naver har siden 1970’erne designet for Georg Jensen Damask. Hendes designs spænder vidt – fra stiliserede, romantiske designs til mere geometriske linjer.

MIKADO damaskdug Blue Shimmer
Mål Størrelser på lager:
140X200, 140X240, 140X270, 140X310, 165X165, 165X220, 165X260, 165X300, 165X350
Se varianter på lager
MIKADO damaskdug Black Blue
Mål Størrelser på lager:
140X200, 140X240, 140X270, 140X310, 165X165, 165X220, 165X260, 165X300, 165X350
Se varianter på lager
GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål, kan du kontakte os