Bodil Bødtker-næss

Bodil Bødtker-Næss (1942-1988) kom efter endt skolegang i Tårbæk ind på Kunsthåndværkerskolen, senere Skolen for Brugskunst.  Blandt skolens lærere havde især John Becker og Franka Rasmussen stor betydning for Bodil Bødtker-Næss. Hos Becker lærte hun teknisk perfektionisme, og gennem Franka Rasmussen stiftede hun bekendtskab med det kunstnerisk eksperimenterende. Væveren Vibeke Klint, der var censor ved hendes afgang, oplevede hende som en overbevisende og talentfuld ung kunstner med et enestående format.

Bodil Bødtker-Næss står som et markant navn i dansk tekstilkunst. Det skyldes hendes enorme flid, hendes undervisningsvirksomhed på Skolen for Brugskunst 1971-88 og i Stoftrykker- og Væverlauget samt løsningen af mange store udsmyknings- og designopgaver, men også hendes stærke engagement i de personer, hun mødte. Umiddelbart efter sin afgangseksamen etablerede hun eget værksted i sit hjem. I de første år havde hun både tryk- og væveværksted, og mange unge vævere fik her eller senere på Skolen for Brugskunst lært at arbejde tekstilkunstnerisk. Som lærer og mester fik hun en stærk indflydelse på næsten en hel generation af unge vævere. Med sin stærke personlighed og store krav til håndværket og det faglige eksperiment kom hun til at stå som eksponent for en hel linie i dansk tekstilkunst.

Bodil Bødtker-Næss var frem til sin død i 1988 en flittig udstiller i både Danmark og udlandet. Hun løste mange udsmykningsopgaver, og hendes stærke og særprægede sansning af fibre og grove garner blev omsat til naturinspirerede mønstre og ornamenter, der egnede sig godt til dekoration og udsmykning af store rum og moderne bygninger i beton.

Bodil Bødtker-Næss arbejdede ofte i store formater, med grove garner og kompositioner, der ofte blev bygget op omkring enkle bladformer holdt på plads af en præcist udviklet geometrisk linieføring, hvilket i Georg Jensen Damask regi bl.a. førte til elegante og udødelige klassikere som Juledugen og Påskedugen.