Inden viskestykket tages i brug første gang, anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i ca. 24 timer og vasker det ved 60°C. Det får fibrene til at rette sig ud og sikrer en høj tørreevne fra start.
HUSK, at folde viskestykket helt ud før iblødsætning.
Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
Et smukt viskestykke med en elegant fortolkning af de klassiske køkkentern i sort med et strejf af grå. Vævet i en kraftig hør- og bomuldskombination, der giver optimale tørreegenskaber.
I farven Jet Black fås viskestykket i en længe efterspurgt sort variant, som kan noget helt særligt. Den tidløse gråsorte farveskala giver viskestykket en gennemført klassisk fremtoning med lige dele elegance, dybde og raffinement, som klæder alt fra snedkerkøkkenet til mere minimalistiske interiører. En flot ny ternet klassiker i køkkenet.
COLOURS viskestykket er designet af vores eget designteam med fokus på funktionalitet, kvalitet og skønhed. Egenskaber og værdier, som har fulgt Georg Jensen Damask gennem århundreder. Det ternede mønster skabes gennem de smukke farvefelter, der samtidig understreger selve vævningens kvalitet og karakter.