CEO - Peter

Nedenfor finder du alle Peters medarbejderfavoritter. Læs med og bliv inspireret af både nye og gamle design.
Hjemme hos Peter, CEO og Direktør, er der tradition for at fejre højtider. Og særligt én højtid kalder på et helt særligt design. ”Højtider er der, hvor man samles, og hvor familien giver sig tid til hinanden. Hjemme hos os er julen den absolutte højtid. Der kommer mine to drenge også hjem, så vi gør rigtig meget ud af at hygge. En af mine helt store favoritter er derfor JULEDUGEN i den klassiske røde farve – den er på bordet hvert år.”

I hverdagene er det simpelt og elegant design, der pryder bordet hos Peter. På listen over favoritter finder man for eksempel ARNE JACOBSEN dugen med coated overflade i farven Asphalt og ENGESVIK by hand dugen i Winter Grey. De to design er begge tidløse klassikere i mørke nordiske farver. ”Jeg synes på en eller anden måde, at de rene linjer gør designet forståeligt. Jeg kan godt lide design, der giver ro for øjet.”

Ligesom mange andre, har Peter en travl hverdag, og en god nattesøvn er derfor prioriteret højt. Bag soveværelsesdøren gemmer der sig derfor også sengetøj i roligt design, som netop kan facilitere en god søvn. ”ENGESVIK by hand sengetøjet er en klar favorit. Det er igen et lidt konservativt design, men i al sin enkelhed passer det sammen med det meste. Og så har det samtidig den der helt crisp følelse.”

Tekstilerne i Peters køkken bærer præg af samme enkle, men tidløse stil, og blandt favoritterne finder man derfor også ABILD viskestykket i farven Flint. ”ABILD, designet af Bent Georg Jensen, er så tidløst, og det holder til alle køkkener. Det er et design, der er virkelig gennemtænkt. Og så synes jeg, det giver ro – det gør det i hvert fald i mine øjne.”

Sidste favorit på Peters liste er den store CANVAS taske, som har flere forskellige funktionsmuligheder. Taskens størrelse gør den velegnet til alle de gøremål, der kræver lidt mere plads end en almindelig skuldertaske. ”CANVAS tasken synes jeg simpelthen er så gennemtænkt. Den bruger jeg både, når jeg dyrker sport, når vi skal i sommerhus eller hvis vi skal ud og købe ind. Det er faktisk også den mine drenge bruger, når de skal ned og træne i det lokale fitnesscenter.”