Inden viskestykket tages i brug første gang, anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i ca. 24 timer og vasker det ved 60°C. Det får fibrene til at rette sig ud og sikrer en høj tørreevne fra start.
HUSK, at folde viskestykket helt ud før iblødsætning.
Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
BECKER er et klassisk viskestykke med et smukt grafisk mønster som bærende designelement. Det er vævet i en kraftig hør- og bomuldskombination, der sikrer optimale tørreegenskaber.
Farven Wheat er en lys korngul nuance, der sammen med hvid danner et fint grafisk mønster, som giver viskestykket et stilfuldt udtryk.
Kombinér viskestykket i den gule farve med køkkenhåndklæder og karklude i samme nuance, eller skab dit eget udtryk i køkkenet ved at mikse farverne i kollektionen.
Viskestykket er designet i 1963 af væver John Becker, som står bag flere af vores designs. Det har siden da bevaret sin popularitet i kraft af sit tidløse mønster.