Inden viskestykket tages i brug første gang, anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i ca. 24 timer og vasker det ved 60°C. Det får fibrene til at rette sig ud og sikrer en høj tørreevne fra start.
HUSK, at folde viskestykket helt ud før iblødsætning.
Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
BECKER er et viskestykke med et smukt grafisk mønster som bærende designelement. Det er vævet i en kraftig hør- og bomuldskombination, der sørger for optimale tørreegenskaber.
Farven Archive er en lys beige nuance, der sammen med hvid danner en afdæmpet grafisk vævning.
Kombinér viskestykket i den beige farve med køkkenhåndklæder og karklude i samme nuance, eller miks farverne i kollektionen, og skab et personligt udtryk.
Viskestykket er designet tilbage i 1963 af væver John Becker, som står bag flere af vores designs. I kraft af sit tidløse mønster har viskestykket bevaret sin popularitet.