Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet bør strækkes efter vask.
Vi anbefaler hængetørring, da det giver det bedste resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
Klassisk brødkurv i en skøn lærredsvævet bomuldskvalitet. Brødkurven i sorte og grå nuancer er ideel til hverdagsbrug, når de nybagte boller skal på bordet, men er også fin at have stående fremme med frugt og nødder. Et smukt bud på funktionel hverdagsluksus, som endda tåler en tur i vaskemaskinen.
Med sine klassiske sorte farvetoner og sit rustikke logo er brødkurven et smukt element i borddækningen sammen med glas, porcelæn og keramik eller som et uhøjtideligt og stofligt indslag på køkkenbordet. Foruden i køkkenet og på spisebordet gør kurvene sig også godt på f.eks. badeværelset, hvor de kan bruges til opbevaring af frottévaskeklude – som en lille, ekstravagant hverdagsluksus og et godt alternativ til gæstehåndklædet.
BASE brødkurven er designet af vores eget designteam med fokus på funktionalitet, kvalitet og skønhed. Egenskaber og værdier, som har fulgt Georg Jensen Damask gennem århundreder. Den kraftige, slidstærke lærredsvævning har et flot meleret udtryk, som gør brødkurven til et levende design til moderne hverdagsliv.