Journal Badet DK

HISTORIE
Badet har fået en ny funktion

En forfriskende start på dagen er en selvfølge for de fleste mennesker, men et dagligt morgenbad har ikke været en naturlig del af hverdagen i særligt mange år.



Det kan føles som en selvfølge at stå under den varme bruser om morgenen, og de færreste tænker nok over, at det daglige bad ikke altid har været en del af den almindelige vaskerutine. Men faktisk er den private bruserutine temmelig ny set i en historisk kontekst. Først omkring år 1900 begyndte badeværelset at gøre sit indtog i danske middelklassehuse. I 1940 havde en tredjedel af alle danske husstande et badeværelse, og først senere endnu blev private badefaciliteter normalen i lejligheder i de større byer, hvor indbyggerne i høj grad benyttede byens badeanstalter.

I de senere år er udviklingen gået stærkt: På tyve år fra 1990 til 2010 steg antallet af danske hjem med to badeværelser med hele 43 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.





I dag er bløde tekstiler også en del af rammerne  
for den moderne baderutine,
som ikke kun handler om at blive ren,  
men i lige så høj grad om velvære.





Velvære med bløde tekstiler
At stå under den varme bruser eller lade sin krop synke ned i et kar med vand markerer starten på en ny dag og giver en fornyende og forfriskende følelse. I dag er bløde tekstiler også en del af rammerne for den moderne baderutine, som ikke kun handler om at blive ren, men i lige så høj grad om velvære. Badeværelserne er de senere år blevet prioriteret højt i de danske hjem – både når det handler om størrelse, indretning, materialer og kvaliteten af de tekstiler, som højner oplevelsen og gør badet til et spørgsmål om ægte velvære.

Gå på opdagelse blandt vores badehåndklæder, bademåtter og kimonoer, hvis du mangler elementer din daglige baderutine.