Inden viskestykket tages i brug første gang, anbefaler vi, at du lægger det i blød i koldt vand i ca. 24 timer og vasker det ved 60°C. Det får fibrene til at rette sig ud og sikrer en høj tørreevne fra start.
HUSK, at folde viskestykket helt ud før iblødsætning.
Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
Et elegant, mørkegråt viskestykke i klassisk design af den ikoniske danske arkitekt. Det tidløse mønster er udvalgt blandt Arne Jacobsens efterladte skitser og skaber en smuk symmetri og et stilfuldt udtryk, som klæder både det moderne og det mere klassiske køkken.
I farven Flint Grey har viskestykket en tidløs udstråling, der behager øjet på tværs af trends. Den praktiske mørkegrå farve giver dybde i indretningen og er smuk i kombination med traditionelle materialer som træ, sten og messing, ligesom den er en klassiker i det minimalistiske køkkenunivers.
Designet blev lanceret i 2002 som en hyldest til den danske arkitekt i anledning af 100-året for hans fødsel og viderefører i al sin elegance og enkelthed Arne Jacobsens designarv. Kollektionen med Arne Jacobsens designs er nøje udvalgt sammen med hans barnebarn, Tobias Jacobsen, der også har designet tekstiler til vores kollektion.
ARNE JACOBSEN designet fås også som dug, bordløber og dækkeserviet.