Vælg sprog

Påskekollektionen fejrer 40 års jubilæum


Georg Jensen Damask fejrer 40-året for den udødelige påskekollektion skabt af en af Danmarks mest kendte vævere og tekstildesignere, Bodil Bødtker-Næss. I jubilæumsudgaven er en ny, nutidig farve føjet til klassikeren. Farven som Georg Jensen Damask har døbt Lemon Curd, kan bedst beskrives som en varm og neutral gul.

Det danske tekstilfirma inviterer alle påskegæster til jubilæumsfest ved et indbydende men enkelt opdækket påskebord, der tæller dug, servietter, bordløber og dækkeservietter i den nye farve, der giver liv til spisestuen med den sarte gule farve, der giver et pust af ny energi. Kollektionen er udført i 100% egyptisk bomuld og vævet ifølge stolte damask vævetraditioner. Påskekollektionen byder også på et Lemon Curd-farvet viskestykke, vævet i en blanding af bomuld og hør, der betyder, at væske effektivt bliver absorberet i tekstilet under forberedelserne af de festlige påskefrokoster i køkkenet.

Mønsteret på påskekollektionen illustrerer et moderne, abstrakt fjermønster med en sød påskekylling-dekoration. Geometriske mønstre og naturen var de store inspirationskilder bag Bodil Bødtker-Næss’ tekstildesign. Det var netop det, der har gjort hendes påskedug til en udødelig klassiker.

Inspiration til ”bordlandskabet"

Traditionen for borddækning er velkendt i Danmark, og vi gør os stor umage med at pynte vores hjem op til festlige begivenheder året rundt. Vi elsker at invitere gæster hjem og sammensætte et kreativt landskab henover spisebordet. Til påske vil vi typiske pynte med æg og tilsætte sæsonbetonede effekter fra haven som hovedingrediens bag borddekorationen. En indkøbsliste til et årets danske påskebord kunne være æg, løv, kviste, mos og andre ting fra naturen.
Bodil Bødtker-Næss (1942-1988)
Bodil Bødtker-Næss er en af Danmarks mest kendte vævere og tekstildesignere. Hun er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen og anses for at være en teknisk perfektionist. Hun var kunstner og samtidig en særdeles erfaret væver, der udstillede i Danmark såvel som i udlandet.
GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask er en kulturbærer af både dansk designtradition og håndværkshistorie. Vores historie bygger på stolte vævetraditioner siden 1756, men der har været vævere i familien bag Georg Jensen Damask helt tilbage til 1500-tallet.
Dengang og nu er tekstilerne baseret på klassisk design, med fokus på funktionalitet og kvalitet.  

Gennem tiden har vi arbejdet sammen med nogle af de mest anerkendte vævere, designere og arkitekter som f.eks. Arne Jacobsen, Cecilie Manz, Andreas Engesvik, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel. Endvidere har vi adskillige projekter bag os med Kongehuset og kan med stolthed kalde os Kongelig Hofleverandør.