Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Vi anbefaler hængetørring af servietterne, da det giver et glat resultat.
Husk at følge vaskanvisningen da vask ved netop 60 °C får bomulden til at åbne sig og blive vasket ren.
Mange tror de skåner servietterne ved at vaske ved 40°C, men produkterne er lavet til at holde til en højere temperatur.
For at få glattere servietter, anbefaler vi at vaske dem med lav hastighed på centrifugeringen – maks. 600-800 omdrejninger. Hæng efterfølgende servietterne til tørre, og stryg dem, mens de stadig er fugtige.
Beskrivelse
Luksuriøse damaskservietter i hør og bomuld i en smuk råhvid farve og en bemærkelsesværdig dybde i vævningen. De råhvide servietter er håndvævede i et smukt mønster baseret på traditionelle vævemetoder og er som taget ud af det antikke franske linnedskab.
I farven White fås en klassisk damaskserviet i den fineste råhvide nuance, der fremhæver mønstrets egen poesi. Smuk i al sin enkelhed og nem at kombinere med både ensfarvede og mønstrede duge. Det er en eksklusiv serviet, som takket være sit sirlige håndværk nemt kan bære at være let krøllet og indgå i en uhøjtidelig opdækning.
Selve PUK designet er skabt af væver og kunstner Puk Lippmann. Mønstrene er inspireret af traditionelle væveteknikker fundet i en bog fra 1920’erne og digtet frem på hendes væv til et nutidigt design. Oprindeligt i form af håndvævede viskestykker og nu som damaskservietter i en lettere udgave, der håndvæves på et familievæveri i det sydlige Indien. Ægkanterne er bevaret med direkte reference til århundredgamle vævemetoder og viderefører ikke alene historien, men giver også ekstra liv til designet.
PUK damaskservietterne væves i tre forskellige mønstre i hver sin smukke farve.
PUK fås i sæt af fire ens damaskservietter pakket i en fin æske. Servietterne måler 43 x 43 cm.