Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
Design: Susanne Nors
Blød og lækker karklud i den ypperste bomuldskvalitet og en elegant armygrøn farve. For at opnå en enestående tørreevne er karkluden strikket med et særligt vaflet mønster, der skaber små lommer til vandet. Karkluden er nem at vride og efterlader ikke streger på den aftørrede overflade.
Farven Army Green trækker tråde til naturens egen farveskala og inviterer balance og harmoni indenfor. Klassisk og moderne på én og samme tid – og et kærkomment indslag i køkkenet. Den smukke blondekant understreger, at NORS karkluden er ren hverdagsluksus, der spreder både skønhed og glæde i brug.
Bag designet står Susanne Nors, der er væver i klassisk forstand. Karkluden er udviklet i tæt samarbejde med Georg Jensen Damask i en fælles udforskning af tekstilhåndværket. Susanne Nors har fordybet sig i den enkelte tråd med fokus på bindinger og kvaliteter for at skabe tidløst, funktionelt design inspireret af historiske teknikker. Fra det udsøgte NORS viskestykke i ren bomuld til NORS karkluden, hvor mønstret opløser fornemmelsen af ret og vrang ved at tage sig smukt ud fra begge sider.
Se også NORS viskestykket, der ligesom karkluden kombinerer æstetik, funktionalitet og originalitet. I Army Green harmonerer NORS karkluden smukt sammen med ANDORRA viskestykket eller 1959 køkkenhåndklædet i samme naturlige farveskala.