Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask.
Produktet kan godt tåle tørretumbling, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat og er mere miljørigtigt.
Beskrivelse
Klassisk køkkenhåndklæde i blød bomuld, som sikrer en optimal tørreevne. 1959 udgør et lettere alternativ til de øvrige køkkenhåndklæder i kollektionen, og det kan derfor også bruges som viskestykke.
Farven Ler er en varm jordfarve, som er inspireret af det danske landskab. Køkkenhåndklædet i Ler sørger for en på én gang klassisk og moderne stemning i køkkenet og skaber en fin helhed sammen med viskestykket ABILD i samme nuance.
1959 er oprindeligt designet af væver og tekstilingeniør Bent Georg Jensen, der gennem mange år i front for Georg Jensen Damask også var drivkraft i designudviklingen. Med sin kraftige bomuldsvævning er køkkenhåndklædet en praktisk hjælper i køkkenet.