Inger M. Blegvad Klint tegnede de klassiske motiver til H. C. ANDERSEN DUGEN i perioden 1930-50. Inspirationen er bl.a. hentet i eventyrene Svinedrengen, Kejserens Nye Klæder, Den Standhaftige Tinsoldat, Hyrdinden & Skorstensfejeren, Fyrtøjet, Prinsessen på Ærten, Den Grimme Ælling og Klodshans samt i H. C. Andersens fine papirklip. I 1952 blev den første H. C. ANDERSEN DUG lanceret med Dronning Ingrid som den første kunde. Siden blev dugen
relanceret af Bent Georg Jensen, og kollektionen omfatter i dag også dækkeservietter og løbere med udvalgte motiver.